Eksamensperiode - sæt igang!

Kære Allesammen!    [ENGLISH COMING SOON]

Ak og ve. 40% af mine eksaminer i dette dejlige land er overstået. Begge to med henholdsvis 22 og 24 ud af 30. Og jeg, som troede, at jeg slet ikke ville bestå nogen kurser hernede! Hah! Jeg tror egentlig aldrig, jeg har fået endelig offentliggjort, hvilke kurser, jeg egentlig tager og hvorfor. Dem af jer, der har talt med mig på det seneste, ved jo hvad jeg i realiteten kommer tilbage til på Københavns Universitet. I starten kunne jeg nøjes med at tage kurser i Pavia på BA-niveau. Senere har jeg dog erfaret, at jeg er nødt til at få meritoverført alle mine kurser, for at kunne følge med på nomineret tid. Det vil sige, at jeg har måttet oppe 30 ECTS på BA-niveau til 30 ECTS på KA-niveau. På min kandidat på italiensk ligger nemlig to ’frie’ emner, som hver er værd 15 ECTS. For at jeg evt. kan indhente lidt af det tabte, ville det hjælpe mig en del, hvis jeg fik dem fejet af vejen først – og det gøres jo nemmest ved at meritoverføre de 30 ECTS jeg har fra Pavia. Men disse kan jo ikke meritoverføres, hvis man ikke kommer hjem med de 30 ECTS. Og jeg troede inderligt ikke, at jeg ville komme hjem med 30 ECTS fordi jeg har hørt om, hvordan Erasmus studerende i fx Frankrig dumper i stor stil. Men her i Pavia er underviserne vældig søde og rare. Jeg har fuldt følgende kurser:

• Italiano L2: acquisizione e didattica (italiensk som fremmedsprog)
• Pragmatica e linguistica del testo (tekstlingvistik)
• Traduzione filmica (filmoversættelse)
• L’acquisizione e l’apprendimento della lingua inglese (fremmedsprogstilegnelse: engelsksproget)
• Teoria della grammatica (teoretisk grammatik: grammatikalisering, diasynkroni osv.)

I de to førstnævnte har jeg altså bestået med 22 og 24 ud af 30. De var begge skriftlige og bestod af fire spørgsmål. Måden man afholder skriftlige eksaminer på her, er opsigtsvækkende og (for italienerne) vist meget normalt. Meget UNORMALT for en dansker, der er vant til visse standarder (Nase hoch, som min far ville sige). Man får udstukket et tidspunkt for den skriftlige eksamen. Og møder op i det lokale, som også er blevet opgivet. I begge mine tilfælde er underviseren kommet for sent. Det er meget almindeligt at der er andre, der tager andre forskellige skriftlige prøver i det samme lokale. Så får man prøven udleveret og starter – to timer er afsat. Man bliver ikke tjekket og det er ret nemt at snyde, eftersom man sidder arm i arm med sin sidemand. Når man er færdig, afleverer man og går. Næste dag kommer man tilbage og skal så ’registrere’ sin karakter. Alle italienerne har en lillebitte blå bog, som jeg undrede mig over, da jeg så den. Det er åbenbart den portefølje de har, hvor alle eksamenskarakterer bliver nedskrevet. Men hvad så hvis de mister den? No worries. Underviseren bærer rundt på kirkebogslignende bøger, hvori der også bliver nedskrevet, hvilken karakter du fik i det pågældende fag. Den morgen har Professoressaen altså tre eksaminer, så hun kommer slæbende med tre store ’kirkebøger.’ Erasmus-studerende ’nøjes’ med en lille folder, hvori underviseren skriver om du har været til timerne (høhø) og hvilken karakter du har fået. Jeg ’modtog’ mine karakterer og sagde fino bambino, og hun kiggede mærkeligt på mig og viste mig prøven. ”Men vil du ikke lige se den igennem?” – ”men hvorfor?” – ”Officielt skal du jo være enig med den karakter, jeg har givet dig. Du kan se, hvad jeg har givet points for og så skal du skrive under her. Og så hvis du har noget at tilføje, kan du sige de nu.” – ”øh. Altså, jeg tror på dig. Så det behøver jeg ikke. Jeg er bestået, så tak skæbne for det!”. Men alle andre italienere der kommer op til professoressaens skrivebord sidder sirligt og kigger i deres rettede prøver. En af dem ser skeptisk ud og påpeger noget overfor underviseren. Man sidder så tæt, så alle kan høre hinandens komplimenter og man kan også høre: ”ja, Malene. Du manglede jo at svare på spørgsmål nummer tre. Og dér er en mindre kongruensfejl, men det er okay. Det er flot. Du får 24.” NEJ GUD, HØRTE I DET IKKE NEDE BAGVED? JEG FIK FIRE-OG-TYYYYYYYVE!  (hvad sagde du?) -  FIREOGTYVE (ffs). Guglielmo er klassens duks og ligner en Herlufsholmsdreng. Han sidder med sin 3310 og sin sideskilning og hans udstråling skriger: ”ja, jeg fik 30 e lode – og? …tsk tsk”. Så har vi Fabiano. Ham der engang havde store sorte krøller, en lille topmave og altid iført for små jeans, hvide Vans og med en lille tendens til at læspe. I dagens anledning har Fabiano klippet håret og kigger stolt ud på resten af lokalet, da Andorno diskret hvisker ”25” til ham. Det er som om, at det italienske universitet sidder fast i gamle normer. Her er alle ikke lige. Vi er IKKE kolleger. Der er studerende og der er undervisere. Man siger De til hinanden. Norditalienere er ikke så udadvendte, som syditalienere. Det er sikkert og (be)vist. Jeg bliver i øvrigt komplimenteret for min inddragelse af personlig mening og personlig erfaring – noget, som for danskere er en selvfølge, når vi er til eksamen. I Italien går det vældigt på paratviden.
Her kommer så den bedste, hvor jeg måtte tage mig selv i at grine chokerende (kan man det? Ja man kan.) En anden gut er kommet den 3. juli (dags dato) for at tage den skriftlige prøve. Han får papiret udleveret og sætter sig over i hjørnet. Imens går snakken flittigt nede på bageste række. Guglielmo sms’er og Andorno taler højt og flot med den nu næste studerende, Francesca. Francesca er tynd som en tændstik og har lavet et capolavoro af en opgave. Andorno smiler tilfreds og hendes øjne siger til os andre uduelige, at vi bør se op til Francesca og lade os inspirere. Hell no , jeg er bestået, og jeg er glaaaaaad. ”La registrazione per il voto” er forbi, og Andorno pakker kirkebøgerne væk og siger tak for i år, og vi vader via. (fik i den, fik i den? VADER via….(vado via..) trip-trap-træsko). Anyhow. Det værste er hermed overstået og det skal FEJRES (intertekstualitet ftw). Men hey, har jeg glemt at både Zoe er rejst…Lizi og Karolina er på Sicilien med Marco og Gabriele. Og Fran, han sover. Angy bor hos David. Stef er i Tyskland. Vicky kom ikke klokken 10. Nina læser op til en anden eksamen. Fair nok. Så går jeg da bare selv ned og kigger på vinduer og køber en focaccia hos Enrico (som smagte eminent by the way).

Jeg har i den seneste tid været enormt sprogforvirret. Jeg har taget mig selv i, flere gange endda, at tale dansk til Fran eller Gianluca. Jeg har talt italiensk til mine danske venner og rodet rundt i syntaks og talemåder: I ulvens mund! DIE BITCH. DIEEEEE!. Så ja. Zoe tog til Milano Marittima i går, hvor hun skal være au pair i to måneder. Jeg fulgte hende til stationen fordi hun havde 4835723 kufferter, og jeg havde endda heller ikke set hende hele dagen, så jeg ville lige sige ordentligt farvel. (hvor er jeg glad for at der findes whatsapp og viber til iPhone – inden undskyldning for ikke at keep’e in touch).

I går sad jeg oppe til klokken 4 for at skrive mit essay til Prof.ssa Pavesi, der skulle afleveres i dag. Et essay, der skal skrives på akademisk engelsk og som faktisk, fakkertalt, er et mindre BA-projekt. Her var jeg glad for sidste semesters kursus i ”writing academic English”. Det handlede om oversættelse af film, hvori, der er flere sprog end kun ét. Langt og kedeligt blev det. Og det blev afleveret til tiden. Hvilket leder mig til den næste sjove oplevelse, jeg havde i dag. Jeg sidder pænt og venter ude foran Pavesi’s kontor, og der sidder desuden en anden pige og venter også. Hun er italiener. Og vi falder i snak. Hun spørger, hvor jeg er fra, og jeg svarer ”Danmark.” Hun udbryder et: ”Che belloooo” og siger, at hun skal til Danmark i næste uge. Jeg spørger hende, hvor hun skal hen.. og her kommer det…. Hun skal til TØNDER.   . . . .  til TØNDER! Jo, ser I. En af hendes venner skal giftes, og rygtet er nået helt til Italien; at man i Tønder kan blive gift – smertefrit! Jeg troede, at verden var lille. Men SÅ lille? Kom igen. Vi salutar’ede lige og jeg slog mig ned på piazzaen i den bagende sol – med solbriller, sommerkjole og sandaler. I dag var der en let brise, som gjorde det dejligt at befinde sig lige midt i varmen. Jeg bestilte mig en iskold sodavand og nogle stykker salumi. Jeg har lovet mig selv, at jeg holder totalt fri i dag, og har derfor sat min roomie i stævne med burgere og en god film. Det er så svært at vælge… hmmm…. Hvilken af de fire film, jeg ejer skal ses? – Sværdet i stenen, Bridget Jones, Another year eller The Holiday. Høhø. Jeg foreslog at vi tog i biffen, men de har LUKKET i juli måned.  HALLO?! Man lukker ikke en biograf i juli måned. Nu må vanvittigheden høre op (ved ikke engang om ’vanvittighed’ er et ord, men i mit regi er det).

Hvad sker der ellers, og hvad skal der ellers ske i dette søde italienske liv? Såmænd er jeg ikke helt færdig med uni endnu. Essay om ”fremtid på svensk,” skal afleveres den 15. juli. To dage forinden, den 13. juli, skal jeg bestå de to næste eksamener hos Pavesi. Den 23. juli er det endegyldigt forbi med mit Erasmusophold. Det er nok smartest at jeg ikke rejser nogen steder hen inden den 15. juli. Men derefter tror jeg, at jeg tager til Rimini og slår mig ned på en strand sammen med den kære Lucia, drikker en masse Piña Coladas (de smager jo himmelsk) og går til aperitivo hver aften. Den 25. juli ankommer Camilla og Troels, som er min kusine og dennes kæreste. De bliver til den 1. august og vi skal hygge enormt, for jeg har ikke set dem i tusinde år. Jeg har arrangeret diverse udflugter, blandt andet til Cinque Terre, Como-søen, Milano og Gardasøen, hvor vi skal overnatte hos min mor og far. Jeg bliver dernæst i Garda og holder FERIE inden jeg vender tilbage til det kolde nord og tager fat på endnu et københavnsk eventyr :-)

Her får I et billedeslideshow, med de bedste billeder fra de sidste 6 måneder!:

Jeg vender frygteligt tilbage ;-)

Kærlig Hilsen

Malene